Ydelse
Altan
En altan kan have mange funktioner, udover at give dig en skøn udsigt, frisk luft og mere lys, gør den også din lejlighed og
forening mere attraktiv på boligmarkedet.
FÅ En altan - en fantastisk måde at få lys og luft ind i lejligheden på.
Mange drømmer om et privat uderum i form af en altan. Et sted, hvor man kan dyrke grønne planter og blomster, tage en slapper fra hverdagens hektiske liv og nyde morgenkaffen. De fleste foretrækker altanen, da den er mere bekvem og nem at gøre brug af i hverdagen end gårdmiljø og nærliggende parkområder. Lejligheder med altaner er også mere attraktive at købe, og derfor er interessen for en lejlighed med altan heller ikke blevet mindre. Flere vælger at blive boede i byen på trods af familieforøgelse, og for mange af dem bliver altanen en vigtig prioritet ift. lejlighedskøb.
Altanen kan bruges både til øget lysindfald i lejligheden, der især fungerer rigtig godt i de mørke vintermåneder, men altanen kan også bruges til at have barnevognen stående eller hænge tøjet til tørre. Den kan have mange funktioner. Ud over at være en attraktiv del af boligen, så er det også en økonomisk investering, der kun gør din lejlighed eller forening mere interessant på boligmarkedet.
drømmen om en altan
Et altanprojekt lyder for de fleste som en enkelt ting at gå i gang med, men der er flere ting foreningen skal tage stilling til og gøre i opstartsfasen før drømmen bliver til virkelighed, og for at undgå at projektet trækker i langdrag. Er I som forening interesseret i at alle skal have en altan, eller kan enkle lejligheder sige fra? Nogle beboere flytter måske undervejs og andre ændrer måske mening, når de finder ud af de reelle omkostninger.
Der kan også være flere muligheder ift. hvor altanen skal opsættes. Giver det mening ind mod gården eller kan det være en mulighed at få altaner på gadefacaden? Ejendommen skal også være i en stand, der gør det muligt at få opsat altaner, og dertil skal man i processen også søge tilladelse til det via sin kommune. Vi anbefaler, at man hurtigt undersøger hvordan og hvor altanerne skal opsættes. Er I ikke til store altaner, der også koster mere at få opsat, kan der også være mulighed for at få en mindre balkon.
Vigtigst er dog, at man væbner sig med en del tålmodighed og hurtigt i processen får den rette rådgivning på projektet. ETPLUS har etableret mange altaner for boligforeninger, det giver god mening at kontakte en byggeteknisk rådgiver efter I har indhentet tilbud fra forskellige altan leverandører.
det foreningen skal gøre
få hjælp til det bedste tilbud
Fordelen ved at have en byggeteknisk rådgiver på et altanprojekt er, at vi kan hjælpe jer til den bedste løsning. Vi rådgiver jer altid så I får det bedste tilbud for lige netop jeres forening.
Vi sørger for et budget, hvor alt er regnet med, på den måde har I overblikket. Samtidig kvalitetstjekker vi løbende, og hjælper vi jer med at træffe de bedste beslutninger for jer og jeres forening. Det giver en tryg oplevelse at vide, at I er i de bedste hænder ift. jeres altanprojekt.
allerede altan -
udskiftning eller renovering?
Der er rigtig mange ældre altaner rundt omkring i Hovedstadsområdet. Især klassificeres betonaltaner med mere end 50 år på bagen som værende “farlige”. Bor du i en ældre ejendom, er det altid en god idé at holde øje med din altan, men også at få lavet en professionel gennemgang, for skaderne er ikke altid synlige. Derfor må man nogle gange foretage destruktive indgreb ved udvalgte altaner, for at danne et overblik over betonens tilstand.
ETPLUS besigtiger eksempelvis de ældre altaner, bærejern, udkragede stålprofiler, altanværn, gulvbelægning samt afløbsrør mm. når vi laver en altan gennemgang. Vi vurderer om det anbefales at gå i gang med en udskiftning eller renovering. Ved en evt. renovering eller udskiftning er der også mulighed for at få altanerne moderniseret så de bliver mere tidssvarende til gavn for alle beboere.
Som rådgiver til en gennemgang af jeres altaner, ser vi efter korrosion på jern og stål, i betonet samt murværket. Det samme gør vi ved gennemgang af karnapper og svalegange i ældre etageejendomme. Vi sørger altid for at renovere eller udskifte med respekt for bygningens arkitektoniske udtryk - også når det drejer sig om karnapper og svalegange. Dertil har vi stort fokus på sikkerheden, så man igen kan føle sig tryg ved at opholde sig på sin altan.
Overvejer I en altanrenovering, så kontakt os via vores kontaktformular eller giv os et kald.
ALTANPROJEKT / 2020
E/F NORDRE FASANVEJ 112-118
ETPLUS har rådgivet ejerforeningen med opsætning af altaner. Den flotte ejendom fra 1897 er beliggende på Nordre Fasanvej på Frederiksberg og har en dejlig, stille gård vendt væk fra trafikken. Her har vi stået for teknisk rådgivning i forbindelse med etableringen af nye altaner inklusive montering af altandøre.
Foreningen valgte frithængende stålaltaner for et lettere udtryk, hvilket også passer rigtig godt til foreningens arkitektur. Altangulvet er i hårdt olieret træ, som også er rigtig nemt at holde. Beboerne fået en dejlig, rummelig altan med god plads til ophold, planter og et par møbler.
Altanerne er blevet monteret af Min Altan.