Stigende energipriser rammer danskerne
ETPLUS har set nærmere på de stigende energipriser, der rammer danskerne i disse tider. Trods et lille fald er set siden i fredags, er priserne stadig højere end tidligere set, og der er vist ingen tvivl om, at vi alle rammes af de stigende priser på el og naturgas, privat som erhverv. Vi må forvente at nogle slutregninger for vores energiforbrug i 2022, der bliver en del højere end hvad vi måtte betale i 2021 grundet udviklingen.
Læs vores artikel om de stigende priser, markedsudviklingen og hvad situationen gør for dig som beboer i enten ejer- eller andelsbolig, hvor ejendommen måske trænger til et løft i form af en energirenovering. Det er ikke for sent at sætte projekter i gang nu, for faktum er at ejendomme bruger en masse energi året rundt og især gennem efteråret- og vinterperioden. (Artiklen er skrevet, da vi var Trio Arkitekter. Siden da har vi skiftet navn og profil).
Skyhøje energipriser og øget usikkerhed præger branchen dette efterår!
Energipriser skyder til vejrs med raketfart, der er krig i Ukraine, og Rusland har lukket for gassen til Europa. Siden Corona epidemien har efterspørgslen i byggebranchen medført stigende priser på fragt, materialer og entreprise, men her i efteråret 2022 ser vi ind i en tid med rentestigninger og stor usikkerhed på samfundsøkonomien. ETPLUS har taget et kig på den nuværende markedssituation, der mildest talt er meget udfordret.
For situationen, som den er nu med energipriser, der stiger helt eksplosivt, og renten der stiger, så påvirkes vores økonomiske situation og den bliver indhyllet i en del uvished. Danskerne begynder at holde tættere på pengene, spare hvor vi kan, og det ses ift. boligkøb- især for førstegangskøbere, og når det kommer til renoveringer af den eksisterende boligmasse for private, erhverv og staten.
"De skyhøje energipriser ser ud til stige endnu mere, når vi ser ind i det nye år". Sådan udtaler erhvervsdirektør i Sydbank, Helene Kelstrup i et interview med ETPLUS i september måned. "Det er vigtigt at vende blikket indad, og se på hvordan man kan få den gamle bygningsmasse til at leve op til moderne standarder".
Et usikkert fundament
Måske du bor i en ældre etageejendom, der har en utæt klimaskærm? Måske har det været en varm sommer i din lejlighed, og en kølig vinter venter forude? Så kan det være på tide at styrke sin egen skal, opgradere den, så man kan nedbringe sit energiforbrug på sigt. Dermed kan man med ro i maven se ind i et 2023, hvor der ifølge prognoserne stadig vil være stigende energipriser.
Trods de høje materialepriser vi også ser, så giver det stadigvæk god mening at gennemføre energirenoveringer - for med de høje priser, der er på energien, så har det aldrig været mere aktuelt at bringe sit energiforbrug ned.
"Det er rigtig vigtigt, at vi sætter ind der, hvor vi kan spare på vores driftsomkostninger og holde dem nede. Så vil man på sigt opleve en besparelse på sin energiregning", udtaler Helene Kelstrup.
Invester i din fremtid
Kelstrup uddyber, at "selvom det kan virke som en høj investering lige nu, så er både andels- og ejerforeningerne godt kapitaliseret og har det godt lige nu".
Det er altså nu at tiden er inde til at sætte i gang med energirenoveringer i din forening. Nogle andels- og ejerforeningerne står i situationer, hvor andet slet ikke giver mening for at beboerne kan sikre sig selv og deres investeringer i fremtiden. Man bliver nødt til at få lavet en energirenovering for simpelthen at sikre at driftsomkostningerne og din elregning ikke stikker helt af i lang tid fremover. Ifølge Kelstrup, "så har de fleste foreninger også kapitalen til at gennemføre store renoveringer, så hvorfor egentlig vente med investere i din bolig, og din fremtid…."