FN’s VERDENSDAG FOR VAND

FNs VERDENSDAG FOR VAND

ETPLUS arbejder med Verdensmål 6 - Rent vand og sanitet

I dag 22. marts er der Verdensdag for Vand - en af FNs internationale temadage, der sætter fokus på vand og vigtigheden af drikkevand på verdensplan. Vand er en kæmpe ressource her på jorden, hvorfor det er så vigtigt at vi passer rigtig godt på det, for vand er selve forudsætningen for liv på vores jord. I Danmark er vi så heldige, at vi har gode grundvandsressourcer, der giver os vand direkte fra hanen. Vi skal ikke kæmpe med vandmangel eller dårligt drikkevand som i andre dele af verdenen. 

Hos ETPLUS markerer vi dagen med at se nærmere på vand i nogle af vores projekter. Vi arbejder både med vand ift. sanitet men også når det handler om bæredygtig anvendelse, f.eks. i vores LAR-projekter. Som en del af FN’s Verdensmål 6, der skal sikre rent vand og sanitet, rådgiver vi vores kunder i en bæredygtig retning ift. vandbesparende sanitet, når vi projekterer VVS-projekter. ETPLUS rådgiver ift. vandbesparende sanitet med intelligente løsninger, der kan medvirke til at beboere i etageejendomme sparer på verdens vigtigste ressource - vandet. Ligeledes sørger vi for, at der bliver etableret rottespærrer i bunden af faldstammerne i kældre i etageejendomme, så man sikrer at rotterne ikke løber op i det resterende afløbsrør. 

I Danmark har vi et stort fokus på vores vandressourcer, da vi bor i et land med i forskellige mængderne af nedbør året rundt. Vi oplever perioder, hvor vandløb, enge og vådområder udtørrer i stor kontrast til andre tider på året, hvor vores afløb og kloakker ikke kan følge med grundet rigtig meget nedbør. ETPLUS rådgiver vores boligforeninger om LAR-løsninger, en bæredygtig håndtering af regnvand, som er en klimatilpasset løsning. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand, og med denne løsning kan man genanvende regnvandet. Processen bag er naturlig og giver mulighed for at vandet enten kan fordampe, sive ned i jorden eller opbevares, med tiden vil det vand, der ikke fordampe, langsomt synke ned i undergrunden ved hjælp af faskiner, regnbede, render, bassiner, grønne tage med nedløb mm. LAR er en mere bæredygtig metode til at håndtere tiltagende klimaforandringer, hvor vi oplever mere nedbør og tørke. LAR er dertil et populært valg i byen, hvor et moderne LAR-anlæg kan være med til at skabe et nyt,  attraktivt gård- eller lokalmiljø med grønne områder til beboere, store som små, og til gavn for biodiversiteten i byen. 

Hos ETPLUS mener vi, at det vigtigt at tage stilling til Verdensmålene; minimere vores vandforbrug samt styrke indsatsen hvor vi kan ift. at genanvende vandet. Vores rådgivere og ingeniører har stor erfaring, når det gælder kvalitet og bæredygtige løsninger for foreningerne - vi laver beskrivelser og projekterer med vandbesparende produkter eller klimatilpassede løsninger som LAR for boligforeningerne, så vi i mindre skala kan være med til at fremme en mere bæredygtig udvikling. 

Nysgerrig på at høre nærmere omkring, hvordan vi kan hjælpe din forening ift. en bæredygtig og klimavenlig udvikling inden for VVS, vandbesparende løsninger eller LAR-projekter, så kontakt os her.

Kontakt os på telefon 3315 1520.

Vi ser frem til at møde dig og din forening.  

Forrige
Forrige

RENOVERING AF A/B HOLSTEINSGADE 6 / RINGSTEDGADE 1

Næste
Næste

Stigende energipriser rammer danskerne