A/B NYELANDSVEJ 54 & GULDBORGVEJ 2-4 FREDERIKSBERG

A/B Nyelandsvej 54 & Guldborgvej 2-4 FREDERIKSBERG
 

Om projektet

Trio Arkitekter (nu ETPLUS) har været totalrådgiver på et VVS- og brugsvandsprojekt i foreningen A/B Nyelandsvej 54 & Guldborgvej 2-4 på Frederiksberg.

RENOVERING AF VVS-SYSTEMER

I sensommeren 2023 opstartede et renoveringsprojekt af vandinstallationer hos foreningen bestående af 29 lejligheder, der igennem en længere periode havde oplevet problemer med dårligt tryk og meget kalk i deres rør. Projektet indeholder udskiftning af brugsvandsinstallationer, herunder udskiftning til nye rustfri stålrør, samt etablering af vandmålere og isolering af foreningens rør.

Ejendommen, der er fra år 1900, havde gamle, galvaniserede stålrør, man vurderer, er ca.  30-50 år. De gamle rør skulle fjernes og erstattes med helt nye rustfri stålrør på bagtrappen og i kælderen. I køkkenerne er rørene blevet udskiftet med nye rustfrie stålrør til brugsvand. Da nogle lejligheder havde indstøbte rør i badeværelserne, som er bekostelige at tilgå, har man valgt at lade dem forblive indstøbte. De nye rør på bagtrappen er derfor blevet tilsluttet de nye vandrette rør i køkkenerne og de eksisterende i badeværelserne.

I dag har foreningen fået deres antal af stigstrenge minimeret fra tre sæt til et sæt pr. opgang. Derudover har de fået etableret fjernaflæselige vandmålere på både koldt og varmt brugsvand, så man nu kan måle på både drikkevand og badevand. Det betyder også at foreningen allerede nu lever op til EU-kravet om fjernaflæselige vandmålere og forbrugsmålere inden de officielt træder i kraft for alle EU-borgere pr. 1. januar 2027.

Det har været et spændende projekt, hvor der skulle tages hensyn til forskellige forhold, samt de mennesker der bor i foreningen. Det har bl.a. været utrolig vigtigt for os at tage det hensyn og have et rigtig godt samarbejde med bygherre undervejs.

PROJEKTTYPE VVS- og Brugsvandsprojekt

BYGHERRE A/B Nyelandsvej 54 & Guldborgvej 2-4

ENTREPRENØR Madsen & Kastberg A/S

RÅDGIVER Trio Arkitekter (nu ETPLUS)

ÅR 2023

Lignende projekter

Forrige
Forrige

A/B BRORSONHUS KØBENHAVN

Næste
Næste

A/B HOSTRUPSVEJ 11 FREDERIKSBERG